Kultur- og fritidsaktiviteter for babyer, børn og teenagere

I Sønderborg Kommune kan dine børn vælge mellem mange spændende og lærerige kultur- og fritidsinteresser. Det er kun fantasien, som sætter grænser.

Her på siden har vi samlet et udvalg af baby- og børnetilbud.

Krabbefangst

Idræt og bevægelse

Et foreningsliv i topklasse
I Sønderborg Kommune venter over 700 forskellige sportsklubber og foreninger på dig og din familie. Mange af foreningerne har tilbud for børn og teenagere. Tag et kig i vores foreningsguide og find den rette fritidsaktivitet for dig og dit barn. I Sønderborg kan du – for bare at nævne nogle få – gå til fodbold, håndbold, badminton, ridning og gymnastik, men der er også rig mulighed for at afprøve kræfter med sejlads, roning, squash, dans eller klatring. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Svømmehaller så det pjasker
I Sønderborg Kommune har vi diverse svømmehaller, hvor du og dine børn kan nyde en dag i vandet. Besøg fx Nordals Idrætscenters svømmehal, Humlehøjhallen i Sønderborg, Hotel Alsiks spa- og wellness-område eller Marina Fiskenæs’ mindre badeland i Gråsten. De fleste steder tilbyder babysvømning samt svømmekurser for større børn. Tag et kig på de respektive hjemmesider eller forhør dig hos de lokale svømmeklubber, hvornår de træner i svømmehallerne.

Svømmeklubben Sønderborg
Nordals Svømmeklub
Rinkenæs Svømmeforening 

Sønderborg Talentakademi – et tilbud for de ambitiøse
I Sønderborg har vi et talentakademi, som ønsker at udvikle unge mennesker i lokalområdet, der har et sportsligt talent og som har evnen og viljen til at videreudvikle dette talent på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde.
Talentakademiet tilbyder følgende sportsgrene: fodbold, håndbold, badminton, tennis, volley, almen fysiske aktiviteter samt e-sport

Musik, teater og dans

I Sønderborg Kommune kan dine børn lære at spille et instrument på Musikskolen, afprøve kræfter med teater og performance samt synge og bevæge sig til musikkens takter. Du finder også regionens største skole for klassisk ballet og moderne dans, og diverse kor og kirker byder ind til en masse sjove sangtimer.

Babysalmesang for de helt små
Mange kirker i Sønderborg Kommune tilbyder babysalmesang, hvor du og din baby sammen kan lege, synge salmer og danse til musik. Kontakt den pågældende kirke i dit sogn for at høre om og hvornår det næste babysalmesangsarrangement finder sted. Babysalmesang er et gratis tilbud.

Kor for sangglade børn
I Sønderborg finder du diverse kor, hvor dine børn kan synge. Sønderjysk Pigekor og Drengekor er et kor med mange sangglade børn og unge, som mødes i det Sønderjyske Sangcenter. Der er både et pigekor, et drengekor og et kor for de helt små samt de lidt større. Gospel4kids er et gospelkor, som mødes i Sønderborg Frikirke.

Musik for alle børn
Børn på Musikskolen i Sønderborg kan starte tildigt med at udvikle deres musikalske evner. Musikskolen tilbyder baby- og børnerytmik for de helt små samt instrumentalundervisning, bandskole og sammenspil til de lidt større børn.

 Performance, teater og rollespil

  • Det Lille Teater Gråsten
    Et lille amatørteater i udkanten af Gråsten, som har en børneklub for børn fra 8 til 13 år. De søger altid nye medlemmer og skuespillere.
  • Sønderborg Live Udendørs Rollespilsklub

 Dans

 

 

 

Krabbefangst

Kunst, keramik og film

I Sønderborg Kommune finder du Sønderjyllands Kunstskole, som tilbyder kunstundervisning til både store og små – også i skoleferierne. Kunstskolen tilbyder ligeledes en gratis billedkunstnerisk talentskole for unge mellem 18-25 år.

På Sønderborghus kan du og dine børn have glæde af forskellige kreative værksteder og kommunens to biografer byder ligeledes ind til masser af spændende film.

I kælderværkstedet kan du og dine børn arbejde med keramik, glas og smykker. Sønderborghus har også et syværksted samt et kunstatelier.

Film for store og små

Naturoplevelser til lands og til vands

Med 250 km kystlinje, store skove, lækre badestrande samt diverse vandre-, cykel- og rideruter, kan du og dine børn opleve naturen på flere forskellige måder. De mange legepladser, maritime foreninger samt vores skøjtebane og kælkebakker inviterer ligeledes til uforglemmelige oplevelser til lands og til vands.

Teknik og naturvidenskab

Er dine børn mere til teknik og naturvidenskab, så er det en god idé at besøge Universe Science Park.

Hos Teknologiskolen kan dine børn lære at bygge en robot og dykke dybere ned i teknikkens verden. I Sønderborg Kommune er der ligeledes mulighed for at afprøve eSport hos diverse foreninger.

Andre oplevelser for børn

Der er mange andre aktiviteter, som du og dine børn kan opleve. Ungdomsskolen tilbyder fx Aktiv Sommerferie til alle kommunens børn fra 0. til 10.klasse, og kommunens biblioteker har altid et spændende program for både små og store børn. Dem, der elsker at skrive, kan deltage i Forfatterskolen, som er målrettet unge i alderen 16 til 25 år. Dyk ned her på siden og lad dig inspirere.