Yoga og mindfulness workshop for unge på Mejeriet Sønderborg
Hvad skal du, hvad kan du, hvad vil du – hvad har du lyst til?
Forvirring, forventning, fortvivlelse eller bare for meget?
Hvis du kender til at have mange tanker, der farer rundt i dit hoved og gør dig træt og ufokuseret, så kan det være en hjælp at trække vejret dybt, strække sig godt og grundigt og finde ind til et sted i sig selv, hvor tankerne ikke farer rundt mere.
Det kan også være, at du kender til at have mange følelser, der stritter i forskellige retninger – og som gør dig skiftevis vred og trist, kampklar og modløs.
Yoga, meditation og mindfulness kan være en hjælp her. Du får værktøjer til at mærke dig selv på en god og anerkendende facon. Udgangspunktet er nemlig, at du er god som du er – og at fodfæstet for din fremtid skabes nu og her. Kend dig selv, siger man! Og ja, det kan man træne!