

WoodSculpture 2021
WoodSculpture: Spånerne flyver på havnen i Gråsten 20. – 25. juni 2021
Vi gentager successen! Efter en pause i 2020 grundet forsamlingsrestriktionerne kommer vi stærkt tilbage i år.
I år rykker vi vores placering fra Sønderborg til Gråsten. Der skal nemlig skabes en helt særlig skulptur, der markerer vores områdes forening med Danmark i 1920.
WoodSculpture og Genforeningen i 1920
I 2020 er det 100 år siden, at en demokratisk folkeafstemning i vores område bestemte, at den dansk-tyske grænse blev, som den er i dag. I dags Sønderjylland blev til en del af Kongeriget Danmark.
Et nyt grænseland blev født. Denne begivenhed kalder vi i Danmark for Genforeningen.
Skulpturen: Træet vender hjem til parken
Kestutis Krasauskas fra Litauen har tegnet den skulptur, som han sammen med en flok billedhuggere bruger ugen på at skabe. Den skulptur bliver efterfølgende flyttet til Ahlmannsparken i Gråsten.
Træet til skulpturen stammer nemlig fra træer fældet i denne park. På den måde vender træet hjem til sin gamle plads i form af en genforenings-skulptur.
Det er WoodSculptures krav, at symposiets skulpturer altid placeres, så offentligheden har fri og gratis adgang til at se dem.
WoodSculpture er et samarbejde mellem Uwe Wolffs Fond og Sønderborg Kommune.