Indlæser Begivenheder

‘Walk & Talk’ på Stevninggård inkl. sylte-workshop v. Jonas Keller

2. september 2021 | 17:00 - 20:00

I samarbejde med Stevninggaard Frugt & Grønt plantage og kok Jonas Keller fra Keller & Co. i Sønderborg inviterer LOF Syd til en ‘Walk & Talk’ i markerne på Stevninggaard torsdag den 2. september efterfulgt af en sylte-workshop i laden med Jonas Keller.

Jens Madsen, indehaver af Stevninggaard og leverandør til bl.a. Syttende på Alsik, fører an på første del af aftenen med en guidet rundtur på plantagen, hvor han deler ud af sin store viden om dyrkning, smag og valg af sorter m.v. indenfor de sæsonaktuelle frugter og grøntsager.

Under den efterfølgende sylte-workshop vil der desuden være mulighed for at lære tips og tricks fra den spændende gastronomiske verden. Jonas vil vise, hvordan man bruger henholdsvis salt, syre og sødt til at gøre maden bedre, og ikke mindst give inspiration til hvordan man kan bruge alle de lækre råvarer, der dyrkes på Stevninggaard.

Der vil være smagsprøver på både det salte, søde og bitre køkken, og deltagerne vil også selv få mulighed for at eksperimentere med bl.a. blommer, æbler og jordskokker og på den måde få en lækker goodiebag med hjem.

Der er begrænset antal pladser på holdet men skriv dig endelig på venteliste – hvis du ikke når at få en plads, ser vi på, om der er basis for en aften mere.

Praktisk info

Husk praktisk tøj og fodtøj tilpasset vejret.
Medbring desuden 3 sylteglas til sylteworkshoppen med Jonas Keller.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
2. september 2021
Tidspunkt:
17:00 - 20:00
Pris:
249,00 Kr
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside

Sted

Stevninggaard
Stevning Gade 23
Nordborg, 6430
+ Google Maps

Tilmelding er lukket for dette borgermøde