Indlæser Begivenheder

Sissels jul 2023

17. december 2023 | 20:00

Ingen jul uden Sissel Kyrkjebø. Hele Skandinaviens juledronning kommer til Koncertsalen Alsion 17. december 2023

Sissel Kyrkjebø har en helt unik evne til at sprede julestemning og kommunikere med sit publikum. Hvert år oplever publikum en ny koncert, hvor det uforudsigelige kombineres med de trygge og varme traditioner, julen byder på. I år gør hun det igen, når hun tournéer med Sissels Jul i Norge, Sverige og Danmark.

I flere årtier har Sissel op til jul turneret i Skandinavien med Sissels Jul. Sissel betragter selv juletournéen et af de største højdepunkter i forbindelse med julen. Nu glæder hun sig til at gøre det igen – i 2023.

– Koncerten vil afspejle den tid og den musik, vi lytter til og glædes over som en traditionel optakt til julen. Den er glad, smuk, sjov, lidt sårende, og den skal røre. Når I, publikum, forlader salen, vil jeg gerne have, at I føler, at vi oplevede noget sammen i koncertsalen, og at det var unikt og kun for jer, siger Sissel.

Sissel har med sin krystalklare stemme fortryllet publikum over hele verden, hvor hun har gjort et stort indtryk i forbindelse med sine julekoncerter. Hun har spillet uforglemmelige store koncerter, såsom “Christmas in Vienna” og “Christmas in Moscow” med Plácido Domingo og José Carreras.

Sissels album “Glade Jul” fra 1987 har rekorden som det bedst sælgende album i norsk historie.
Hun blev nomineret til en Grammy for julealbummet “Spirit of the Season” fra 2006 sammen med The Tabernacle Choir and Orchestra at Temple Square. I 2022 samarbejdede hun igen med det prisvindende kor fra Utah, da de udgav julealbummet “Winter Morning”. Sissel kan endvidere afsløre, at der er planlagt mere nyindspillet julemusik i 2023.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
17. december 2023
Tidspunkt:
20:00
Begivenhed Kategorier:
, ,
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside

Sted

Koncertsalen Alsion
Alsion 2
Sønderborg, 6400 Danmark
+ Google Maps