Indlæser begivenheder

« Alle begivenheder

Phillip Faber

18. januar 2022|19:00

Mød Phillip Faber, som du ikke har set ham før – til en unik aften i sangens tegn med masser af personlige fortællinger i Koncertsalen Alsion 18. januar 2022.

Phillip Faber vil denne aften øse ud af sin viden og dele sin glæde ved den danske sangskat med dig. Det bliver en eksklusiv aften, hvor ikke alt er planlagt på forhånd, og hvor fællessang og samtale vil skabe en helt speciel stemning. Både sangene, det at synge og ikke mindst følelserne forbundet med sang er omdrejningspunktet, når Phillip Faber sætter sig ved flyglet og i samtale med livsstilseksperten Anne Glad indtager scenen.

Den danske sang og følelser

Den danske sangskat er enestående, og ingen andre lande har så broget og rig en arv, der bruges og fornyes hver eneste dag. Phillip Faber vil dele sin kærlighed til den danske sang og give dig et indblik i sin egen historie og liv. Det handler om betydningen af sangen, hvad der gør en en sang god og ikke mindst alt det, som sang gør ved os.

Phillip Faber og sangen samlede Danmark

Under coronakrisen er interessen for sang vokset, og skønne strofer og smukke melodier dyrkes i fællesskab, endda på landsdækkende tv i ”Fællessang – hver for sig”, hvor Phillip blev et ikon for sammenholdet. Du kan nu høre, hvordan Phillip oplevede pludselig at stå i midten af det hele i programmerne, der samlede Danmark i en svær tid, hvor alle følelser i befolkningen sad uden på tøjet.

Glæd dig en fantastisk aften i Koncertsalen Alsion!

Køb billet

Detaljer

Dato:
18. januar 2022
Tidspunkt:
19:00
Begivenhed Kategorier:
,
Hjemmeside:
https://www.tikko.dk/event/en-aften-med-phillip-faber-soenderborg-5480/