Indlæser Begivenheder

Norges nationale ungdomsorkester

15. august 2023 | 19:30

Til sommer starter fejringen af Ungdomssymfonikerne–Norges nationale ungdomsorkesters 50-års jubilæum! Orkesteret har inviteret kunstnerisk leder Johannes Gustavsson til at dirigere 1900-tallets måske mest ikoniske symfoni: Mahlers femte. Symfonien tager os gennem hele følelsesspektret; først en ensom fanfare i mol som leder ind i en sørgemarch, lidt senere en af de smukkeste satser skrevet for strygere og harpe: Adagietto, en intim kærlighedserklæring til Alma Mahler, efterfulgt af en finale fyldt af livsglæde, som stiger til et storslået klimaks i D-dur. Til åbningen af koncerten har den prisbelønnede komponist og dirigent Rolf Gupta skrevet et helt nyt værk til anledningen. Stykket er en sørgemarch til minde om ofrene på Utøya, og vil fungere som en introduktion til Mahlers symfoni. I 2021 skrev den norske avis Vårt Land om Gupta: «Hans unikke stemme er en berigelse for norsk musikliv». Vi ser frem til en storslået koncert!

Ungdomssymfonikerne er Norges nationale ungdomsorkester og består af landets 100 mest talentfulde og dygtigste musikstuderende. Orkesteret bliver regnet som et af de bedste af sin slags, og har som vision at være anerkendt som et af Europas ledende ungdomsorkestre. Ungdomssymfonikerne spiller med top internationale dirigenter og solister, og gæster jævnligt kendte klassiske festivaler i Europa. Siden begyndelsen i 1973 har Ungdomssymfonikerne arrangeret et årligt sommerkursus i Elverum og de er en af grundpillerne i Festspillene i Elverum. Orkesteret er, udover sit høje musikalske niveau, også kendt for sit gode sociale miljø og sin lærerige atmosfære. Orkesteret har fem produktioner årligt, fordelt på 8–12 koncerter, og de spiller for et stort publikum.

Dirigent: Johannes Gustavsson

Program

Rolf Gupta: Wie ein Kondukt

Gustav Mahler: Symfoni nr. 5

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
15. august 2023
Tidspunkt:
19:30
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside

Sted

Koncertsalen Alsion
Alsion 2
Sønderborg, 6400 Danmark
+ Google Maps