Instruktør: Gary Funk (DE)
Kroen ved Vidåen er en humoristisk krimifilm, der belyser den dansk-tyske grænsedragning i 1920, og som fremhæver vestkystmentaliteten. Handlingen foregår hovedsageligt på en kro i ingenmandsland mellem Danmark og Tyskland, hvor de lokale – uafhængigt af statsborgerskab og sprog – mødes og forstår hinanden. Det er de fem sprog, der snakkes på den slesvigske vestkyst, der fylder mest i filmen for at slå et slag for den fantastiske sproglige og kulturelle mangfoldighed, der eksisterer i grænseregionen. Historien viser den fredelige sameksistens, der gennem de sidste 100 år har udviklet sig og karakteriseret grænselandet.
Bag om filmen
Filmen er produceret i 2020 i anledningen af 100-året for grænsedragningen mellem Tyskland og Danmark. Den baserer sig på hørespillet ”Kroen ved Vidåen” (Interreg-projektet ”Kulturbrücke-Kulturbro”. 2010-11. Region Sønderjylland-Schleswig). De medvirkende er primært rekrutteret fra den vestlige del af det dansk-tyske grænseland for at opnå størst mulig autenticitet. De fleste af skuespillerne består af amatørskuespillere fra lokale teatre.
Sted: Augustiana Kunsthal & Kunstpark – i biblioteket, 1. sal
Arrangør
Sønderborg Kommune