Indlæser Begivenheder
The Blue Van på Sønderborghus

Koncert med The Blue Van på Sønderborghus

2. april 2022 | 20:00 - 23:00

The Blue Van
…spiller autentisk, rendyrket rock med revner og krakeleringer og er et af Danmarks allerbedste live bands.
Historien om The Blue Van er en hæsblæsende sag og The Blue Van været igennem mere, end langt de fleste danske bands når på en hel karriere.
De gik i børnehave sammen i nordjyske Brønderslev, begyndte at spille sammen som 12-årige, fik amerikansk pladekontrakt i 2003, udgav album i hele verden, spillede store koncerter i USA. Men tre år senere krakkede pladeselskabet og rockdrømmen. De fire medlemmer af The Blue Van måtte flytte hjem på børneværelserne igen. Mandede sig op til et nyt album, fik hits og hul igennem til reklamer, film og tv-serie.
Lige nu – halvvejs gennem livet, men helhjertet engageret i verden – går Blue Van i kødet på deres status som modne herrer og det ansvar, der følger med. Det har mundet ud i albummet From Responsible Sources, som er på gaden fra den 21/10 2020 og som bevæger sig i to spor, der krydser hinanden:
”Det ene handler om at tvivle på sig selv som menneske og være usikker på, hvor man står i livet, men også at give slip og være i det. Det andet er et forsøg på at motivere generationerne under os: Ja, I famler måske igennem livet, men ta’ det roligt. Det stopper ikke, og I skal nok finde jeres vej. Næste år kan vi fejre sølvbryllup som band, så vi synes, vi ved, hvad vi taler om. Deri ligger også titlen, From Responsible Sources,” fortæller sanger Steffen Westmark.
Bandet har varmet gevaldigt op til albummet med hele 4 singleforløbere; Heavy Load, Chameleon, Beggar og Disaster.
The Blue Van, som består af Steffen Westmark, Søren V. Christensen, Allan Villadsen og Per Jørgensen, har med de to forrige albums ”Man Up” fra (2008) og ”Love Shot” (2010) for alvor sat deres aftryk i den danske muldjord. Albummet ”Man Up” bød på bl.a. hitsinglerne ”Silly Boy” (P3’s
Uundgåelige) og ”Man Up” efterfulgt af nummeret ”There Goes My Love”, som blev verdenskendt i den første ”iPad”- reklame i 2010.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
2. april 2022
Tidspunkt:
20:00 - 23:00
Pris:
170 Kr
Begivenhed Kategorier:
,
Begivenhed Tags:
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside

Sted

Sønderborghus
Martin Nyrops Plads 2
Sønderborg, 6400 Danmark
+ Google Maps