

Julegalla med Sønderjyllands Symfoniorkester
Dirigent: Gareth Hudson
Sangsolist: Johanne Milland
Kor: Konservatoriets Pigekor Esbjerg
Alle sejl er sat, når årets julegallakoncert løber af stablen. For julen er mere end bare and, flæskesteg og risalamande, den er også en fest, og ingen fest uden herlig musik. Igen i år inviterer Sønderjyllands Symfoniorkester traditionen tro til vaskeægte julegalla-koncert – denne gang med deltagelse af Konservatoriets Pigekor Esbjerg. Den unge danske sanger og skuespiller Johanne Milland har på kort tid sat et stjerneklart aftryk både som skuespiller og sanger med sine første professionelle hovedroller i musicalen Atlantis, og i spillefilmen, ’Venuseffekten’, hvor begge havde præmiere i 2021. Vi glæder os til at præsentere denne nye unge stjerne som solist med orkestret dirigeret af Gareth Hudson.
Koncertsponsor: LINAK