Indlæser Begivenheder

Informationsmøde om lokalplanforslag 7.2-3 for butiksområde ved Sundsnæs i Gråsten samt forslag til kommuneplantillæg nr. 3

23. marts 2021 | 16:00 - 17:30

I forbindelse med den offentlige høring for forslag til lokalplan 7.2-3 og kommuneplantillæg nr. 3 inviterer Sønderborg Kommune til et digitalt informationsmøde. Her vil vi fortælle nærmere om baggrund og indhold i planforslagene samt tidsplanen for lokalplanen og kommuneplantillægget. Under mødet vil der ligeledes være mulighed for at stille spørgsmål, som vil blive besvaret i videst muligt omfang inden for mødets afholdelse.

Du har mulighed for at læse lokalplanforslag 7.2-3 her.
Du har mulighed for at læse tillæg nr. 3 her.

Tilmelding

Tilmelding til det digitale informationsmøde skal ske via skemaet nedenfor og senest fredag den 19. marts 2021. Ved tilmelding bedes du/I venligst oplyse navn, mail og telefonnummer samt antal deltagere, så vi kan kontakte dig/jer direkte i tilfælde af ændringer.

Det digitale informationsmøde finder sted på platformen Microsoft Teams. Senest én dag før mødet vil du per mail modtage et link, som du skal benytte for at tilgå det digitale informationsmøde. Ligeledes vil der være en teknisk vejledning til, hvordan du tilgår mødet og hvordan mødet afvikles. Vi anbefaler, at du åbner linket senest 10 min. før mødet starter. Mødet kan tilgås med mobil, tablet eller computer. Vi anbefaler dog, at du benytter en computer, da der vil blive præsenteret grafisk materiale, som kan være svært at se på en mobiltelefon eller tablet.

Mulighed for at indsende høringssvar

Planforslagene er i offentlig høring i otte uger frem til den 31. marts 2021. Mens planforslagene er i høring, har du mulighed for at komme med din kommentar til lokalplanen og kommuneplantillægget. Når du åbner lokalplanen eller kommuneplantillægget, kan du trykke på linket “Indsend kommentar” øverst på siden, hvorefter du kan indsende dine bemærkninger til planforslaget. Det er også muligt at uploade filer til din kommentar.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
23. marts 2021
Tidspunkt:
16:00 - 17:30
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside

Tilmelding er lukket for dette borgermøde