Indlæser begivenheder

« Alle begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Informationsmøde om lokalplanforslag 4.5-3 for boligområde på Nørager og i forlængelse af Morsøvej og Vendsysselvej, Sønderborg

30. august|16:30 - 18:00

Gratis

I forbindelse med den offentlige høring af lokalplanforslag 4.5-3 inviterer Sønderborg Kommune til et informationsmøde. Her vil vi fortælle nærmere om baggrund og indhold i lokalplanforslaget samt tidsplanen for lokalplanen. Under mødet vil der ligeledes være mulighed for at stille spørgsmål, som vil blive besvaret i videst muligt omfang inden for mødets afholdelse. Spørgsmål og kommentarer der modtages i forbindelse med informationsmødet indgår ikke som et høringssvar til lokalplanen.

Informationer om den efterfølgende byggeproces eller om udflytnings- og genhusningsplaner vil ikke blive gennemgået på dette informationsmøde.

Baggrund

Boligområdet Nørager og Søstjernevej m.fl. blev den 1. december 2020 udpeget til et udviklingsområde. Dermed blev Sønderborg Kommune og Sønderborg Andelsboligforening (SAB) forpligtet til at reducere andelen af almene familieboliger i området. Indenrigs- og Boligministeriet godkendte i juni 2021 en udviklingsplan for boligområdet som medfører, at Nørager skal omdannes til 48 almene rækkehuse og 30 private rækkehuse. For at gennemføre udviklingsplanen, er der udarbejdet en lokalplan for Nørager. Denne lokalplan er nu i offentlig høring i fire uger frem til den 8. september 2022.

Du har mulighed for at læse lokalplanforslaget i sin helhed her.

Tilmelding

Tilmelding til informationsmødet skal ske via skemaet nedenfor og senest søndag den 21. august 2022. Ved tilmelding bedes du/I venligst oplyse navn, e-mail og telefonnummer samt antal deltagere, så vi kan kontakte dig/jer direkte i tilfælde af ændringer.

Såfremt vi er nødt til at begrænse antallet af deltagere, gælder tilmelding efter ”først til mølle”-princippet.

Detaljer

Dato:
30. august
Tidspunkt:
16:30 - 18:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
https://sonderborg.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/lokalplanid/815

Sted

Ringbakken 6, 6400 Sønderborg
Ringbakken 6
Sønderborg, 6400 Danmark
+ Google Maps
Deltagere allerede registreret til arrangementet: 54 / 80

Tilmelding er lukket for dette borgermøde