I forbindelse med den offentlige høring for forslag til lokalplan 1.1-2 inviterer Sønderborg Kommune til et digitalt informationsmøde. Her vil vi fortælle nærmere om baggrund og indhold i planforslaget samt tidsplanen for lokalplanen.
Under mødet vil der ligeledes være mulighed for at stille spørgsmål, som vil blive besvaret i videst muligt omfang inden for mødets afholdelse.
Du har mulighed for at læse lokalplanforslag 1.1-2: hér
Tilmelding til det digitale informationsmøde skal ske via skemaet nedenfor og senest mandag den 5. april 2021. Ved tilmelding bedes du/I venligst oplyse navn, mail og telefonnummer samt antal deltagere, så vi kan kontakte dig/ jer direkte i tilfælde af ændringer.
Det digitale informationsmøde finder sted på platformen Microsoft Teams. Senest én dag før mødet vil du per mail modtage et link, som du skal benytte for at tilgå det digitale informationsmøde. Ligeledes vil der være en teknisk vejledning til, hvordan du tilgår mødet og hvordan mødet afvikles. Vi anbefaler, at du åbner linket senest 10 min. før mødet starter. Mødet kan tilgås med mobil, tablet eller computer. Vi anbefaler dog, at du benytter en computer, da der vil blive præsenteret grafisk materiale, som kan være svært at se på en mobiltelefon eller tablet.
Planforslaget er i offentlig høring i otte uger frem til den 6. maj 2021. Mens planforslaget er i høring, har du mulighed for at komme med din kommentar til. Når du åbner lokalplanen eller kommuneplantillægget, kan du trykke på linket “Indsend kommentar” øverst på siden, hvorefter du kan indsende dine bemærkninger til planforslaget. Det er også muligt at uploade filer til din kommentar.