I forbindelse med den offentlige høring af forslag til bystrategi for Gråsten-Rinkenæs-Egernsund, inviterer Sønderborg Kommune til et informationsmøde. Her vil vi fortælle nærmere om baggrund og indhold i strategiforslaget. Under mødet vil der være mulighed for at stille spørgsmål eller komme med kommentarer, som vil blive besvaret i videst muligt omfang inden for mødets afholdelse.
Sønderborg Kommune har den 3. maj 2022 offentliggjort et forslag til en bystrategi for Gråsten-Rinkenæs-Egernsund. Strategiens primære formål er at angive retningen for, hvordan området skal udvikle sig i fremtiden. Bystrategien har samtidig til formål, at synliggøre de enkelte byers identitet og potentialer, og derigennem sætte byerne ind i en fælles sammenhæng, så de samlet bidrager til en positiv udvikling af området som helhed.
Du har mulighed for at læse udkastet her.
Tilmelding til informationsmødet skal ske via skemaet nedenfor. Ved tilmelding bedes du venligst oplyse navn, mail og telefonnummer samt antal deltagere, så vi kan kontakte dig direkte i tilfælde af ændringer.
Udkastet til bystrategien er i offentlig høring i 6 uger frem til den 15. juni 2022. Mens bystrategiforslaget er i høring, har du mulighed for at komme med dine kommentarer til det.
Du kan indsende dit høringssvar til: by-landskab@sonderborg.dk