Indlæser Begivenheder

HIMMELHVISKERNE: En teaterperformance i anledning af 150-året for H.C. Andersens død

30. august | 13:00 - 15:00

Himmelhviskerne er en mobil teaterperformance, der opføres 30. august kl. 13-15 i Augustiana Kunstpark + Kunsthal.

Forestillingen tager livtag med det kollektive traume efter 1864, og med H.C. Andersens forfatterskab i hånden følger forestillingen krigen som motiv i Andersens eventyr.

I et optog gennem palæ og park bliver H.C. Andersens eventyr fortalt gennem teater, musik og dans. Optoget kommer til at trække en mytologisk ligvogn efter sig, der bærer spidsen af et F-35 kampfly, som lader os drage paralleller mellem fortid og nutid, mellem rustvogne og kanonlavetter, der blev trukket gennem snelandskaber i 1864, mellem det hyper-teknologiske og det nærmest middelalderlige.

Forestillingen er en del af den nationale fejring af H.C. Andersens dødsdag 4. august 1875 og vises i Odense, Haderslev og Augustiana Kunstpark og Kunsthal. Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig. Kunstneren bag, Jonas Kjeldgaard Sørensen, introducerer forestillingen kl. 13 i palæet, hvor der serveres en kop kaffe og bid kaach. Selve forestillingen går i gang kl. 14 og varer ca. 1 time.

Om forestillingen
Selvom H.C. Andersen beskriver en tid langt fra vores, er hans ord stadig aktuelle. Flere steder i hans forfatterskab optræder krig som motiv, og hans eventyr bliver et scenografisk billedtæppe i forestillingen,  når den “tapre landsoldat” vender hjem fra krigen i “Fyrtøjet”, når tinsoldaten, støbes eller i fortællingen om “Den onde fyrste”, der bliver besejret af en enkelt myg, mens han på kunstige flyvende skibe vil ” (..) besejre Gud!” Et eventyr, der blev genoptryk under besættelsen som en kommentar til krigen, mens vi i salmebogen kan synge H. C. Andersens krigssalme skrevet i katastrofeåret 1864:

“Jeg har en angst som aldrig før
som stod jeg foran dødens dør
og måtte ind og styrte ned
i mørke og i ensomhed.
Jeg drives frem med stormens hast,
Oh Herre, Herre, hold mig fast!”

Himmelhviskerne er et regionalt forankret projekt med et nationalt islæt, der undersøger den del af den sønderjyske folkesjæl, som knytter sig til krigshistorien, om grænselandet og forståelsen af det at høre sammen. En genkommen samtale, som træder direkte ud af H.C. Andersens tid, og peger på nationale og internationale spændinger om storpolitik og grænser. Med F-35 kampflyene i Skrydstrup, der som en almægtig gud hvisker over himlen, lytter projektet til hvisken og hævder, at flyene forbinder landsdelen til den geopolitiske rumlen ude i verden. En rumlen, der omsættes til tekst og musik, som en måde til at kunne begribe sorgen, angsten, og de dybder af eksistensen, man som soldat rammes af, når alting er sat på spidsen. Forestillingen forvandler stedet den kører igennem til et mystisk, nærmest mytisk rum, hvor der fortælles om de store begivenheder gennem de små fortællinger.

Støttet af: H.C. Andersen Fonden, H.C. Andersen Festivals, Sønderborg Kommune.

Share This Event

6270617
DD
DAYS
HH
HOURS
MM
MIN
SS
SEC

Detaljer

Dato:
30. august
Tidspunkt:
13:00 - 15:00
Begivenhed Tags:
, , , ,
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside

Sted

Augustiana Kunstpark & Kunsthal
Palævej 10-14
Augustenborg, 6440 Danmark
+ Google Maps