Fra kærlighedens skønhed til jalousiens giftige tand – og alt derimellem! Vi har samlet alle Shakespeares historier i én forestilling. Med blot tre skuespillere på scenen væves alle historier og karakterer fra verdens mest ikoniske dramatiker sammen i en rasende festlig mosaik af følelser og latter. Perfekt til både de garvede Shakespeare-elskere og dig, der bare er klar til at have det sjovt.
Teatret Møllens forestilling SHAKESPEARES SAMLEDE VÆRKER spiller under åben himmel på teatrets mobile scene og er skabt til den danske sommer: Tag din medbragte mad og drikke med, klap stolen ud og find en plads på græsset og nyd en gratis kulturel oplevelse med hele familien. Det er Shakespeare i øjenhøjde – uformelt, folkeligt og hyleskægt!
SHAKESPEARES SAMLEDE VÆRKER er en fejring af den verdenskendte skuespilforfatters tidløse historier med et glimt i øjet, en farverig scenografi og nok energi til at fylde resten af sommeren med smil. Det er Shakespeare, som du aldrig har set ham før – og for dem, der aldrig før har oplevet Shakespeare.
Pak madkurven og tag et tæppe med at sidde på.
Fri entre.
Sted: Vi arbejder på en central beliggenhed ude i Ahlmannsparken. Nøjagtig placering offentliggøres senere.