

Gengangere
Drama af Henrik Ibsen om løgne og dobbeltmoral
Ibsen var på kvindernes side! Det viser han i mange af sine skuespil, men nok stærkest i Et Dukkehjem og Gengangere. Begge er et opgør med det stive, højborgerlige samfund og en kamp for kvindernes ret til eget liv. Skrevet i 1880´erne, men stadig rystende nutidigt.
Fru Alving har taget sin nu afdøde mands uægte – og hemmeligholdte – barn, Regine, i huset som ung pige. Da hendes søn, Osvald kommer hjem fra udlandet og gør krænkende tilnærmelser til Regine, som ovenikøbet er hans halvsøster, oplever fru Alving ”gengangeriet”. Ovenikøbet lider Osvald af Syfilis, nedarvet fra sin far. Sandheden var ilde hørt og skulle fortrænges.
Stykket vakte voldsom skandale i sin samtid og medførte, at Ibsen måtte forlade Norge.
Klassisk skuespil af Henrik Ibsen
Medvirkende: Waage Sandø, Pia Jondal, Thomas Magnussen, Marie Sandø Jondal, Kristian Boland
Instruktør: Moqi Trolin
Produktion: Teater2 i samarbejde med NørregadeTeatret, https://noerregadeteatret.dk