I begyndelsen af 1950’erne flytter giftfabrikken Cheminova til Vestjylland. Det forandrer på godt og ondt livet på egnen, som oplever et velfærdsløft.
Men må betale en høj pris i form af den massive forurening af hav og fjord, og af de forgiftninger arbejderne på fabrikken bliver udsat for. Noget, man ikke taler højt om.
Kim Blæsbjergs seneste roman, De bedste familier, følger to familier fra forskellige kår, som knyttes sammen af fabrikken. Arbejderen Niels og hans kone Margrethe, samt ingeniøren Jørn og hans kone Karin. Romanen handler om kampen for at løfte sig socialt, men også om kærlighed, venskab, loyalitet, svigt og ligeledes om en spirende kvindefrigørelse. Romanen er nomineret til DR Romanprisen 2024.
Kim Blæsbjerg fortæller om arbejdet med romanen. Om den omfattende research, der ligger bag, og om de mange mennesker, han har talt med. Han fortæller desuden om at vokse op i en vestjysk tavshedskultur, og om hvordan tavshedskulturen har været både en modstander og en drivkraft undervejs i arbejdet.
Kim Blæsbjerg er opvokset i Lemvig i Vestjylland. Han er uddannet fra Forfatterskolen og er cand.mag. i dansk
Få flere informationer om begivenheden og køb en evt. billet her