Indlæser Begivenheder

Foredrag, cooking-class & spisning m. Umut Sakarya

27. februar 2023 | 8:00 - 17:00

Den danske kok og tidligere restauratør, Umut Sakarya, har engang sagt, at ”en god flæskestegssandwich kan få folk til at tude”. Han har aldrig lagt skjul på, hvor begejstret han er for det traditionelle danske køkken, som han selv først stiftede bekendtskab med, da han som 12-årig kom til Danmark og har elsket lige siden. Det har været hans mission igennem årene at få danskerne til at genopdage det danske køkken, som mange af os nok har forsømt hen ad vejen i strømningerne af pizza, pasta og pomfritter.

Derfor glæder han sig til at komme til Sønderborg den 20. og 21. september, hvor han over 2 aftener vil stille skarpt på dansk madkultur med afsæt i kamsteg og ribbensteg, som bliver serveret som henholdsvis flæstesteg-sliders og ribbensteg som smørrebrød for publikum. Undervejs vil han tale om forskellen på de to udskæringer og lave en LIVE cookingclass i den perfekte sovs. Han fortæller også historien om grisen og dens særlige plads i det danske køkken. Sidst men ikke mindst skal vi også høre om Umut selv, om hans første møde med dansk mad og hvilken betydning det har haft for hans liv som kok – og i dag hvor han står et nyt sted i hans liv: hvordan ser fremtiden så ud, både for ham selv og for det danske køkken.

Det bliver altså en ganske underholdende aften med foredrag, mad og cookingclass. Drikkevarer kan købes i caféen.

Bemærk! Begrænsede antal pladser.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
27. februar 2023
Tidspunkt:
8:00 - 17:00
Pris:
375,00 Kr
Begivenhed Kategorier:
,
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside

Sted

Alsion 2
Alsion 2
Sønderborg, 6400 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside