

folkBALTICA: Kongero
Gråsten Slotskirke åbner dørene for den svenske folk-gruppe, Kongero.
Den svenske vokalkvartet Kongero har sunget skandinaviske folkeviser i egne arrangementer i 15 år, og det gør de fire kvinder i fornemste a cappella-stil.
De fortæller historier fra livet med bevægende kærlighedssange, dramatiske middelalderlige ballader, sjove små sange og temperamentsfulde danse. Deres musik er præget af stramme harmonier, medrivende rytmer og klarheden i deres smukke stemmer. Med teknisk kunnen, uimodståelig legesyge og brillante arrangementer skaber de en unik lyd, der fører den traditionelle folkemusik ind i nutiden.
De kalder deres genre for svensk folk’appella. Ensemblets navn stammer fra en regional dialekt i deres hjemstavn, den svenske provins Jämtland. Kongero betyder såmænd edderkop.
Medvirkende
Lotta Andersson
Emma Björling
Sofia Hultqvist Kott
Anna Wikénius