Gratis event for handlen: Gå online og løft jeres fysiske forretning
Sønderborg Kommunes Erhvervsservice, Business College Syd og handlen sætter i fællesskab fokus på, at styrke og udvikle handelslivet i Sønderborg Kommune. Sammen inviterer de til årets største event for handlen: Gå online og løft jeres fysiske forretning.
Der er lagt et spændende og lærerigt program for aftenen, som både skal inspirere forretningerne til at gå online, men også give dem der allerede er til stede på de sociale medier, de nyeste værktøjer og tendenser med hjem.
Blandt de inviterede er både butikker, caféer og restauranter fra hele Sønderborg Kommune. Har man mod forventning ikke modtaget en invitation, er man velkommen til at kontakte Sønderborg Erhvervsservice.
Arrangørerne bag, håber at se hele detailhandlen – lige fra chefen til ungarbejderen.