Indlæser begivenheder

« Alle begivenheder

eat & becʘ̃me – Silas Inoue

17. juli|12:00 - 20. september|16:00

Gratis
Fotograf Jonas Søgaard

Silas Inoues kunstneriske virke er baseret på en særegen tilgang til gængse forestillinger om ’naturen’ over for ’mennesket’. For ham er disse to begreber uadskillelige. Udstillingen eat & becʘ̃me handler om det afhængighedsforhold, der hersker mellem os mennesker, og de næringsmidler, som naturen forsyner os med. En fysisk nødvendighed, som mennesket har kultiveret, og som i dag er blevet til en symbolsk talemåde: du bliver, hvad du spiser.

I sit arbejde med tegning, skulptur og installation kombinerer Inoue sine analyser og observationer af verden med intuitive og fabulerende udtryk. På udstillingen eat & becʘ̃me viser Silas Inoue skulpturelle værkserier med titlerne Future Friture, SymbioSoup og Infrastructure, hvor fødevarer benyttes til at skabe nye udtryksformer, fx fortæres yoghurt af skimmelsvampe i et af hans værker, i et andet nedsænkes en goplelignende sukkerfigur i fritureolie. Med på udstillingen er også tegninger, som gennem en mere umiddelbar og intuitiv arbejdsmetode fabulerer over fortæring og tilbliven – set i et utopisk såvel som dystopisk skær.

Silas Inoue beskriver selv sin stilen som quasi-asiatisk, med reference til sin halvt østlige og halvt vestlige oprindelse.

Udstillingen eat & becʘ̃me belyser de tanker som Silas Inoue igennem længere tid har gjort sig om dét at fortære; om hvordan alle organismers overlevelse forudsætter fortæring af andre organismer, samt om hvordan fortæring hænger sammen med tilbliven. Værkerne berører tematikker som vækst, forfald, klimakrise, fødekæder, fremtidige økologier, teknologier og infrastrukturer.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond har i en lidt anden form tidligere været vist på Huset for Kunst & Design, Holstebro

Udstillingen vises 17. juli – 20. september 2020 i Det Hvide Palæ, Augustiana
Åbent tirsdag-søndag kl. 12-16. Mandag lukket.

Detaljer

Start:
17. juli|12:00
Slut:
20. september|16:00
Pris:
Gratis
Hjemmeside:
https://augustiana.dk/udstillinger/silas-inoue/

Sted

Augustiana Kunstpark & Kunsthal
Palævej 10-14
Augustenborg, 6440 Danmark
+ Google Maps