Har du lyst til at dele dine læseoplevelser med andre entusiastiske læsere?
DR Romanklubben er en lokal læsekreds i et nationalt fællesskab. På biblioteker i alle egne af Danmark mødes læsere for at diskutere seks nye danske romaner.
De seks bøger på programmet er alle nomineret til DR Romanprisen, der uddeles i juni 2024. De lokale læsekredse har direkte indflydelse på, hvilken bog der skal løbe med prisen.
Tidligere er prisen gået til forfattere som Maren Uthaug, Ida Jessen, Iben Mondrup og Keld Conradsen. Nedenfor kan du finde et par af de tidligere vindere.
I Sønderborg har vi denne sæson to DR Romanklubber, der mødes en gang om måneden. Den ene klub mødes mandag eftermiddag og den anden tirsdag formiddag. Til alle møder deltager en bibliotekar som ordstyrer og læsekollega.
Tilmelding senest onsdag 1. november
Herefter kontaktes du vedrørende afhentning af den første bog og andre praktiske informationer. Hvis alle pladser er optaget, kan du skrive dig på venteliste.
Få flere informationer om begivenheden og køb en evt. billet her