Indlæser Begivenheder

Den kongelige Sommerballet 2021

10. juni 2021 | 19:00

Den kongelige Sommerballet i Augustenborg Slotspark 10. juni 2021.

Tåspidssko under åben himmel. Den kongelige sommerballet er efterhånden blevet en fast tradition for publikummer rundt om i hele Danmark. Desværre måtte vi aflyse arrangementet i 2020, men vi satser på, at vi i år får muligheden for at give publikum denne oplevelse igen.

Kongelig sommerballet har eksisteret siden 2006 og trækker hvert år tusindvis af publikummer ud i sommervejret for at se ballet under åben himmel. Efter flere år i Sønderborg Slotspark flytter vi nu Den kongelige Sommerballet til Augustenborg.

Det er altid noget af et tilløbsstykke, hvor både garvede balletomaner og nye balletelskere mødes til en gratis forestilling i det fri.

Vigtigt at vide om Covid-19 og Kongelig Sommerballet

Kongelig sommerballet er nødvendigvis underlagt myndighedernes gældende restriktioner for siddende udendørs arrangementer, og der er derfor kun adgang med gyldig billet og gyldigt coronapas.

Der er op til 460 gratis billetter til hvert arrangement. Max 4 billetter per person.

Billetterne til Kongelig sommerballet kan reserveres fra mandag 24. maj 2021 kl. 10.00

Der er opstillet faste stole eller sæder, som ikke må flyttes eller rykkes sammen. Pladserne er unummererede.

Der er adgang til det indhegnede område 1 ½ time før arrangementet starter.

Digitalt program kan hentes på kglteater.dk eller via Det Kongelige Teaters app. Der vil i år ikke blive uddelt trykt program.

Det er tilladt at medbringe mad og drikke til arrangementet.

Arrangementerne er med forbehold for lokale nedlukninger pga. covid-19.

I tilfælde af regnvejr aflyses Kongelig sommerballet. Udmeldes umiddelbart inden forestilling.

Besøg også Augustiana

Kom gerne i god tid for at sikre dig en god plads. Augustiana Kunsthal og Kunstpark, der ligger i ved siden af slotsparken, holder ekstraordinært længe åben den dag. Der er gratis entre til Augustiana.

 

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
10. juni 2021
Tidspunkt:
19:00
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside

Sted

Augustenborg Slotspark
Augustenborg, 6440 + Google Maps