I forbindelse med den offentlige høring for forslag til lokalplan 1.1-3 inviterer Sønderborg Kommune til informationsmøde i Guderuphallens Cafeteria.
Her vil vi fortælle nærmere om baggrund og indhold i planforslaget samt tidsplanen for lokalplanen. Under mødet vil der ligeledes være mulighed for at stille spørgsmål, som vil blive besvaret i videst muligt omfang inden for mødets afholdelse.
Du har mulighed for at læse lokalplanforslag 1.1-3 hér.
Tilmelding
Tilmelding til informationsmødet skal ske via skemaet nedenfor og senest mandag den 5. maj 2022. Ved tilmelding bedes du/I venligst oplyse navn, mail og telefonnummer samt antal deltagere, så vi kan kontakte dig/jer direkte i tilfælde af ændringer.
Mulighed for at indsende høringssvar
Planforslaget er i offentlig høring i otte uger frem til og med den 17. maj 2022. Mens planforslaget er i høring, har du mulighed for at komme med din kommentar dertil. Når du åbner lokalplanen, kan du trykke på linket “Indsend kommentar” øverst på siden, hvorefter du kan indsende dine bemærkninger til planforslaget. Det er også muligt at uploade filer til din kommentar.