Indlæser Begivenheder

August og Marie – dansk videnskabs glemte stjerner

5. februar | 16:30 - 18:00

Forfatter Hanne Sindbæk fortæller om arbejdet med dobbeltbiografien “August og Marie”. Bogens hovedpersoner August og Marie Krogh var pionerer i den danske medicinske verden.

Da August og Marie Krogh gik i land fra Amerikadamperen i 1922, havde de noget i kufferten, der skulle ændre danmarkshistorien. Det var opskriften på insulin og eneretten til at producere den i Skandinavien. Det blev starten på landets mest værdifulde virksomhed, og det blev starten på et nyt liv – og garantien for et liv overhovedet – for tusindvis af mennesker med diabetes.

 

I 1914 blev Marie Krogh Danmarks fjerde kvindelige dr. med., året før kvinder fik stemmeret, og August Krogh fik Nobelprisen i 1920.

 

Parret var for dansk videnskab, hvad Pierre og Marie Curie var for den franske. Historien om August og Marie Krogh er et stykke danmarkshistorie, der med Sindbæks bog endelig bliver fortalt. Det er en fortælling om to helt særlige mennesker, der med ydmyghed

og stoisk ro tog livets tildragelser på sig under mottoet: Kærligheden til mennesker og kærligheden til sandheden er livets hovedhjørnesten.

 

Hanne Sindbæk er journalist og forfatter. Hun har siden 1998 fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra – i interviews, portrætartikler, bøger og foredrag. Hun har blandt andet skrevet en bog om Herman Salling og er medforfatter til en bog om Frits Schur.

 

Få flere informationer om begivenheden og køb en evt. billet her

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
5. februar
Tidspunkt:
16:30 - 18:00
Pris:
26 Kr – 80 Kr
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside