

ARBEJDER
Teaterkoncert med sange og gode historier fra Arbejdersangbogen
I en helt ny musikforestilling tager Teatret Møllen den ikoniske Arbejdersangbog ned fra hylden og lukker op for den kulturskat, den rummer. Sangene fortæller masser af historier, men rummer også værdier, som er grundlæggende for vores samfund, nemlig handlekraft, fællesskab og solidaritet. Men hvad er solidaritet i dag? Og hvem er egentlig den moderne arbejder?
Det bliver en aften fyldt med musik, sang, fortællinger – og med plads til eftertænksomhed.
Forestillingen spiller uden pause
Musikdramatik med dramaturgi af Brian Wind-Hansen og Gitte Villadsen
Medvirkende: Connie Tronbjerg, Klaus Andersen, Marie Vestergård Jacobsen, Stig Reggelsen Skjold, Line Vejgaard Kjær m.fl.
Instruktør: Nikolaj Mineka
Scenograf: Johanne Eggert
Produktion: Teatret Møllen og Team Teatret, www.teatretmoellen.dk