Indlæser Begivenheder

Anders Blichfeldt

16. juni 2023 | 19:00 - 17. juni 2023 | 0:30

Anders Blichfeldt, ankermanden i Big Fat Snake, giver koncert inden Simply Red går på scenen i Mølleparken.

Sammen med Peter Viskinde dannede Anders Blichfeldt i 1990 Big Fat Snake, som spiller rock i sin reneste form. Det gør Blichfeldt også ved denne koncert, men samtidig viser han, at han har flere strenge at spille på.

I sin musikalske bagage har Anders Blichfeldt mere end 25 albums, 250 sange, 2.000 koncerter og over 1 million solgte plader. Halvdelen af Big Fat Snakes sange er hans værk.

Gode minder og nye toner
Ved koncerten i Sønderborg bæres Anders Blichfeldt frem af ”Det Nye Band”, som viser, at der stadig er bid i slangens store hits. Publikum kommer til at opleve højdepunkter som “Female Voice”, “Bonsoir Madame” og “Sittin’ in a Window” for fuld power.

Men Blichfeldt løfter også sløret for, at han rummer mere end rå rock’n’roll, når han spiller nyt materiale, inspireret af Blichfeldts store forbillede, Dire Straits. Her byder han på store harmoniske klangflader og flotte ballader, der slynger sig over en bund af rock’n’roll. Drømmende, æterisk, men også ærligt og bundsolidt.

Billetsalget på billetsalg.dk er i gang. En billet til Simply Red giver også adgang til koncerten med Anders Blichfeldt.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Start:
16. juni 2023 | 19:00
Slut:
17. juni 2023 | 0:30
Pris:
595 Kr – 1595 Kr
Begivenhed Kategorier:
, ,
Begivenhed Tags:
, , ,
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside

Sted

Mølleparken
Kærvej
Sønderborg, 6400
+ Google Maps