Indlæser Begivenheder

Udstilling af Albin Werle på Augustiana

29. juli 2021 | 12:00 - 19. september 2021 | 16:00

Albin Werle arbejder med interaktive kunstværker, der befinder sig et sted mellem brugsgenstande og talismaner, besværgelser og vuggeviser.

Et grundelement i Werles kunstpraksis er spil: nye former for brætspil, nye elementer til spil, nye måder at spille på. Spil forstået som en sammensmeltning af billeder, taktile materialer, og mundtlige eller nedskrevne instruktioner, men også som kunstværker, der skal berøres, flyttes og drejes, synges og udtales.

Udstillingen One for Sorrow, Two for Joy vil bestå af en samling spil – interaktive kunstværker i taktile materialer og varierende formater. De besøgende inviteres til at interagere med værkerne, individuelt eller i grupper.

Et stedspecifikt spil placeres i parken, så det også kan spilles uden for husets åbningstider. På et par workshops inviteres de besøgende ind til at lave nye versioner af de spil, der udstilles.

Om kunstneren
Albin Werle (f.1987) bor og arbejder i København og arbejder i krydsfeltet mellem visuel kunst, spildesign og magi. Han er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi og en del af kunstnerkollektivet Nyxxx. Albin Werle har udstillet flere steder i Danmark og udlandet.

Der kan forekomme ændringer i informationer og datoer.

Støttet af Statens Kunstfond, og Det Obelske Familiefond.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Start:
29. juli 2021 | 12:00
Slut:
19. september 2021 | 16:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
, ,
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside

Sted

Augustiana Kunstpark & Kunsthal
Palævej 10-14
Augustenborg, 6440 Danmark
+ Google Maps