Jobsøgning

Jobsøgning i Sønderborg-området

Er du ledig og søger arbejde, så er mulighederne gode i Sønderborg-området

Et job er helt afgørende for, at hverdagen kan fungere. Og i Sønderborg er mulighederne gode, uanset om du er højt-, lavt- eller faguddannet. Vi søger alt fra fagarbejdere, lærere og tjenere til ingeniører, læger og akademikere, og med mere end 4000 virksomheder i kommunen - både små og mellemstore virksomheder og globale koncerner -  er chancerne gode, når du skal starte din karriere her.

Som jobsøgende kan du altid henvende dig i vores lokale Jobcenter og få mere information og tilbud om beskæftigelse. Du er også velkommen til at henvende dig til vores recruitment manager

Ellers er der et hav af job- og karriereportaler, hvor du kan finde dit næste job:

  • work-live-stay - den syddanske karriereportal
  • Få et overblik over en bred vifte af virksomheder i det syddanske, som måske matcher dine kompetencer.
  • AkademikerMatch
    Acmatch.dk er en online database med ledige akademikere, hvor virksomhederne kan gennemse forskellige kandidater med en akademisk baggrund. Du skal dog være tilknyttet jobcentret for at kunne fremgå her. Kontakt Jobcentret for at blive registreret.
  • Jobbanker og sociale medier
    Der findes et hav af forskellige jobbanker, hvor du kan finde dit næste job. Foruden Jobnet kan du for eksempel prøve Akademikernes JobbankIT-jobbankenJobindex, Sydjob eller Ofir. Mange af universiteterne og fagforeningerne har også deres egne jobbanker. Derudover kan du prøve at benytte LinkedIn, som er et fagligt, socialt netværk.
  • Jobmesser og netværk
    At tage på en jobmesse kan også være en rigtig god idé, idet du får mulighed for at møde virksomhederne og netværke. Se en liste over jobmesser her. Du kan også bruge dit netværk for at skabe kontakt til virksomhederne. Nævn overfor din lokale sportsklub eller din omgangskreds, at du leder efter et job. At starte med et frivilligt job eller en praktikplads kan også være vejen frem, når du skal have foden indenfor hos virksomhederne.

Er du medflyttende partner eller ægtefælle til én, som allerede har fået job i Sønderborg-området eller Syddanmark? Så læs mere om vores PartnerJob-ordningen.

Studerer du i Sønderborg? Så læs her mere om Sønderborgs ungdomsliv og mulige studiejobs.