• stella polaris

Stella Polaris chiller igen

12. aug 2017, kl. 12.00

Stella Polaris er verdens største gratis chill-out festival med udgangspunkt i den elektroniske musik. Sønderborg Slotspark fyldes atter med afslappede hyggetrolde i alle aldre, når chill out-festivalen Stella Polaris spreder lækker musik ud over området 12. august. Festivalen gæster Sønderborg for fjerde gang.

12. august fyldes området rundt om Sønderborg Slot atter med mennesker i alle aldre, når chill out festivalen Stella Polaris gæster byen for tredje gang. Der er gratis adgang til det grønne område, som matcher eventens afslappede stil.

Musikken spiller i tidsrummet 12 – 21. Man kommer, som man er, og har tæpper, puder og en trøje med. Herefter finder man en ledig plet græs, slår sig ned og flader ud. Ja, helt ud. Det er nemlig det, Stella Polaris går ud på – at slappe af til lækker musik, mens man nyder livet.

En række af landets gode musikere og DJ’s sørger for live-underholdningen, mens en række boder sikrer, at de flere tusinde deltagere hverken mangler vådt eller tørt. Dans foran scenerne eller nyd en medbragt madkurv.

Stella Polaris er en del af Eventår 2017.

Pris: 
Gratis. Kom bare!
Sønderbro 1
6400 Sønderborg
Danmark