Sidste chance for at se udstillingen i husbåden

14. apr 2018, kl. 10.00 - kl. 19.00
15. apr 2018, kl. 10.00 - kl. 19.00
18. apr 2018, kl. 10.00 - kl. 19.00

Det er nu ved at være sidste chance for at se udstillingen om Byens Havn i husbåden ved den gamle bro i Sønderborg. Der er åbent i weekenden kl. 10-19 og igen på onsdag den 18. april, og herefter bliver udstillingen pakket ned og husbåden gjort klar til at blive flyttet, oplyser Sønderborg Havneselskab. Det seneste år har udstillingen tiltrukket næsten 23.000 gæster, heraf flere end 600 i påsken.

Bestyrelsen for Sønderborg Havneselskab glæder sig oprigtigt over den markante interesse, der har været for udstillingen og fortællingen om Frank Gehry’s masterplan og byggeprojekterne i den nye bydel Byens Havn.

- Vi begyndte at registrere besøgstallene den 8. april sidste år, og frem til denne sidste weekend har 22.887 besøgt udstillingen. Byggerierne er så langt fremme nu, at det giver mening at henvise publikum til at besøge hjemmesiden byenshavn.dk og gå en tur i bydelen, siger adm. direktør i Sønderborg Havneselskab, Michael Saxtorph, i en kommentar til lukningen. Han tilføjer, at plancher og film bliver bevaret for måske at blive brugt i andre sammenhænge. Husbåden bliver senere på foråret flyttet og klargjort til aflevering til ejeren.

Pris: 
Gratis
Nørre Havnegade 34
6400 Sønderborg
Danmark
6151 4788
pallesen6310@gmail.com