Sønderborg slot

Sønderborg Spejlinger 2020

Om Sønderborg Spejlinger 2020

Sønderborg Kommune ønsker med sin markering af 100-året for Genforeningen at samle, oplyse og engagere kommunens borgere, aktører og gæster i meningsfulde oplevelser ud fra hovedtemaer i relation til Genforeningen.

Formålet med fyrtårnsprojektet Sønderborg Spejlinger 2020 er at fremhæve den sønderjyske historie omkring Genforeningen med spejlinger, der engagerer aktører, borgere og gæster i vedkommende tematiserede aktiviteter og mindeværdige fælles oplevelser. I projektet indgår produktioner skabt af lokale børn og unge samt kunstdesigns skabt af danske og tyske kunstnere.

Sønderborg Spejlinger 2020 indledes med DGI’s store stafetløb med events for alle i både Nordborg den 4. maj 2020 og i Sønderborg den 7. maj 2020. folkBALTICA afholder festlige 2020-koncerter i kommunen den 3., 6. og 10. maj.

I perioden den 11. maj til 20. juni 2020 er der oplevelser for alle i hele kommunen – hver uge et nyt område. Det hele kulminerer fra den 20. juni til 5. juli 2020 i Sønderborg by. Her kan man bl.a. opleve Bodil Jørgensen med De Forbudte Sange, deltage i Alsang med Phillip Faber og Sønderjysk Pigekor, danse til 1920’er orkester, spise sammen i fællesskab og meget mere. Det hele afsluttes med en festlig historiefestival på Sønderborg Slot i weekenden den 4.-5. juli 2020.

Der er desuden en mængde andre berigende oplevelser i hele kommunen arrangeret af lokale aktører. Mange af disse aktiviteter er blevet til med støtte fra Kommunens Genforeningen 2020 Pulje. Find de mange oplevelser og aktiviteter under Events.

Fyrtårnsprojektet har modtaget en generøs donation af Fabrikant Mads Clausens Fond.

LINAK har sponsoreret de to kunstdesigns i henholdsvis Guderup og Nordborg.
Endelig bidrager Broager Sparekasse med midler til projektet.

Alle begivenheder i Sønderborg spejlinger 2020