• Perspektivskifte / Perspektivwechsel 2020 - 100 års grænsefortælling

Perspektivskifte / Perspektivwechsel 2020 - 100 års grænsefortælling

14. Mar 2020, kl (Hele dagen) - 30. maj 2020, kl (Hele dagen)

I anledning af genforeningsjubilæet præsenteres en helt speciel interaktiv og digital særudstilling i Flensborg. Den centrale udstilling finder sted på museet Museumsberg Flensburg, og den suppleres af en satellitudstilling i Sønderborg.

Udstillingen Perspektivskifte 2020 – 100 års grænsefortælling italesætter demokrati, medindflydelse og identitet i grænseregionen - og præsenterer fortællinger, der kredser om temaet grænser.

Den er placeret tre forskellige steder i Flensborg. På museerne Museumsberg Flensburg og Skibsfartsmuseet og på Dansk Centralbibliotek fortælles om byens og grænseregionens mangfoldige historie og historier ud fra forskellige perspektiver.

Udstillingen suppleres af opmærksomhedspunkter, såkaldte udstillingsantenner. En af antennerne ligger i Sønderborg og består af en læringsplatform og et kulturhistorisk formidlingstilbud - i form af udstillingen Typisk dansk, typisk tysk? og en interaktiv oplevelsesreol på Biblioteket Sønderborg samt en animeret fotoinstallation inde på Multikulturhuset. Besøget af udstillingen i Sønderborg er gratis.

Udstillingsantennen på Sønderborg Multikulturhus er med til at oplyse, underholde og inddrage bibliotekernes store og små brugere, kunstskolen og selve caféen.

Sønderborg Multikulturhus er byens kulturelle kraftcenter og kulturcentrum for alle, hjemsted for både det danske og det tyske bibliotek, kunstskolen og børnebiblioteket, og møde- og udvekslingssted, hvor danske og tyske perspektiver gøres levende.

Arrangementet gennemføres med støtte fra Sønderborg Kommune.

Pris: 
Gratis
Nørre Havnegade 15
6400 Sønderborg
Danmark