Medarbejder til Spildevandsteamet i Vand og Natur

 
Kan du styre
og følge processer tæt? Kan du skabe professionelle relationer til kommunens
virksomheder og på tværs af de kommunale forvaltninger? Kan du kommunikere
komplekse problemstillinger enkelt og forståeligt? Har du en stærk faglighed,
der spiller godt sammen med dine personlige kompetencer? Så er dette job måske
noget for dig! 
 
I Vand og Natur afdelingen er en spændende stilling
nu ledig i spildevandsteamet. I Vand og Natur varetages blandt andet
håndteringen af hele vandkredsløbet i Sønderborg Kommune og her arbejdes med
grundvand, regnvand, spildevand, vandløb og søer – og som en naturlig følge
heraf klimatilpasning.   
 
I Sønderborg Kommune satses der målrettet på at
fremme erhverv og bosætning. Samtidig fastholdes et fokus på at beskytte
miljøet og den smukke natur. Det stiller krav til både medarbejdere og system
om en smidig, effektiv og korrekt håndtering af de mangeartede sager, som finder
vej til afdelingen for Vand & Natur. Afdelingens medarbejdere varetager en
lang række vejlednings- og myndighedsopgaver inden for vand- og naturområdet.  
 
Vi søger en ny, dygtig kollega til
Spildevandsteamet bestående af fem medarbejdere, som - både selvstændigt og i
et tæt samarbejde med kollegerne - kan udvikle og fastholde samarbejde med både
Vandløbsteamet, Sønderborg Forsyning og de lokale virksomheder. Samtidig skal
du kunne fastholde momentum i og understøtte længerevarende processer og
projekter. Du skal desuden - i et tæt samarbejde med både borgere og
virksomheder-håndtere den daglige sagsbehandling med et stort fokus på kvalitet. 
 
Det forventes, at du har en relevant uddannelse, og
er motiveret for at udvikle din faglighed i et job, hvor både den daglige administrative
sagsbehandling og den mere udadvendte rolle ”i marken” fylder. Du skal have
lyst til at blive en del af en spændende arbejdsplads, hvor vand og natur er
omdrejningspunktet. 
 
Har du lyst
til at være en del af et travlt, men spændende og rart arbejdsmiljø, kan vi
tilbyde
  • En værdibaseret arbejdsplads med fokus på engagement og samarbejde 
  • En alsidig arbejdsdag med en stor kontaktflade både i kommunens
    forvaltninger og udenfor den kommunale organisation 
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling 
  • Sagsbehandling hvor vi lægger vægt på dialog med borgeren 
  • Et job i uhøjtidelige rammer med fokus på en høj grad af
    professionalisme og kvalitet i opgaveudførelsen 
  • En fast fuldtidsstilling på 37 timer med flextidsordning 
 
Vi forventer,
at du har:
  • En faglig uddannelse som f.eks. kemiker, biolog, ingeniør, miljøtekniker
    eller lignende – gerne med erfaring indenfor vandløb- og spildevandsområdet 
  • Evnen til at varetage sagsbehandling inden for spildevandsområdet 
  • Erfaring fra en rådgivende virksomhed eller en anden kommunal instans 
  • Erfaring med teamsamarbejde og netværksdannelse  
  • Stærke kommunikative kompetencer – kan tale med både ”høj og lav” 
  • En positiv indstilling til tingene, er nysgerrig og opsøgende i forhold
    til dine samarbejdsrelationer 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår
sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante fagforening. 
 
Tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. januar 2019. 
 
Arbejdstimer pr. uge 37 timer. 
 
Vil du vide mere 
Vil du høre mere om
stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Heine F. Møller på
tlf. 2790 5335 eller biolog Trine Gregersen på tlf. 2790 6078. 
 
Ansøgningsfristen er torsdag den 15. november 2018. Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag
d. 20. november fra kl. 9. Jobbet søges via Sønderborg Kommunes hjemmeside. Vi
ser frem til at modtage din ansøgning. Du vil blive bedt om at udfylde en fokusprofil i forbindelse med samtale.  
 
Sønderborg Kommune ser mangfoldighed som en ressource
og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund,
personlighed og evner. Du kan læse mere om Natur & Miljø i Sønderborg
Kommune her: https://sonderborgkommune.dk/borger/emne/natur-og-miljoe 

Afdeling

Økonomi, Teknik og Miljø

Ansøgningsfrist

2018-11-15T23:59:59

Stillingskategori

Teknik og Miljø, Vej og Park

Kontaktperson

Tove Wilhelmsen

Kontaktoplysninger

27 90 66 52