Borgen

Byliv i Sønderborg-området

I Sønderborg-området er der masser af gode mulighed for at shoppe, gå på café eller gå på opdagelse i byernes natteliv

Har du lyst til at udforske Sønderborg-områdets byer, er der rig mulighed for det. Du kan bl.a. besøge Sønderborgs store shoppingcenter Borgen, hvis du har lyst til at shoppe igennem, eller nyde en hyggelig tur mellem butikker og caféer i de større byers gågader.

I Sønderborg hedder gågaden Perlegade, som er fyldt med butikker og caféer, som kulminerer ved Rådhustorvet. Biografen Kinorama finder du også tæt ved. Skal du opsøge nattelivet, kan du dreje ned ad både Lille Rådhusgade og Store Rådhusgade, hvor mange værtshuse og natklubber befinder sig. I området omkring gaden Centerpassagen i Sønderborg er der masser af større butikker såsom byggemarkeder, supermarkeder, outlet-butikker, hvidevarecentre og meget mere. Se her, hvor du kan parkere i Sønderborg by.

I Gråsten finder du Ulsnæscentret ved vejen af samme navn samt Torvet, hvor du kan få styret din shoppe- og indkøbslyst. 

Endelig kan du gå en tur ad Nordborgs gågade, Storegade, eller tage en tur i biografen i Nordborg Bio.