Fysio- eller ergoterapeut

Fysio-/eller ergoterapeut barselsvikar
søges til Børn & Skole 
 
Vi har en
ledig stilling som fysio- eller ergoterapeut til et barselsvikariat 30 t.
ugentligt, som ønskes besat per 01.09.2017. 
 
Du kan blive
del af et tværfagligt team, bestående af en afdelingsleder, socialrådgivere, specialpædagogiske
konsulenter og fysio-/ergoterapeuter. Organisatorisk er vi en del af
forvaltningen Børn & Skole, placeret på Jyllandsgade 36 i Sønderborg.  
 
Arbejdet i
afdelingen omfatter bl.a. et tværgående samarbejde med faggrupper fra Børn
& Skoles øvrige afdelinger, herunder bl.a. tale-hørefaglige konsulenter, PPR
mm. 
 
Fysio- og
ergoterapeuter i Børn & Skole arbejder med målgruppen 0-18 år – herunder børn
med motoriske-, sanseintegrative- eller fysiske udfordringer. Fysio- og
ergoterapeuterne udreder, og giver ud fra denne udredning, relevant vejledning
og rådgivning til forældre, institutionspersonale o.a. relevante personer.
Dette med henblik på at støtte bedst muligt op omkring barnets udvikling. Arbejdet
indebærer derudover tilrettelæggelsen af strategier ift. sensoriske og/eller
motoriske tiltag i hverdagen, som kan støtte barnets udvikling samt samarbejde
med andre instanser, såsom somatiske- og psykiatriske sygehuse. 
 
Vi søger en
kollega der
  • Er uddannet fysio- eller ergoterapeut. 
  • Har erfaring indenfor børneområdet. 
  • Kender barnets motoriske udvikling og kan observere afvigelser. 
  • Kender til sanse-integration hos børn. 
  • Har gode formidlingsevner og kan skabe dialog. 
  • Har en empatisk og anerkendende tilgang. 
  • Kan skabe overblik og arbejde selvstændigt. 
  • Har en positiv indstilling og et godt humør. 
  • Har stor lyst til tværfagligt samarbejde. 
  • Har kørekort. 
Erfaring i
brugen af undersøgelses- og analyseredskaber, såsom Movement ABC II, Sensory
Profile og CPOP kan specielt anvendes indenfor dette område. 
 
Vi kan
tilbyde
  • Et udviklende, alsidigt, meningsfuldt
    og udfordrende arbejde 
  • Selvstændighed og kompetence i
    opgaveløsningen 
  • En organisation i bevægelse, hvor du
    kan sætte dit fingeraftryk 
  • Fokus på læring - individuelt, monofagligt
    og tværfagligt 
  • Gode kollegaer 
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. 
 
Ansøgning sendes elektronisk og skal være os i hænde senest 
Fredag
d. 30.06.2017
Samtaler
forventes afholdt i UGE 27 
 
Er du nysgerrig på afdelingen, teamet eller ønsker du en uddybet
beskrivelse af de arbejdsopgaver, er du også meget velkommen til at tage
kontakt til: 
 
Leder Karina Meyer Olesen. På tlf. 27 90 55 71 eller via mail:
kada@sonderborg.dk 
 

Afdeling

Børn og Uddannelse

Ansøgningsfrist

2017-06-30T23:59:59

Stillingskategori

Undervisning, Børn og Unge

Kontaktperson

Karina Meyer Olesen

Kontaktoplysninger