Erhvervskonsulenter

Vil du være med til
at skabe den bedste service overfor vores virksomheder? 
 
Som erhvervskonsulent i Sønderborg Kommune skal du samarbejde tæt og
serviceorienteret med virksomheder, som ønsker at udvide, flytte eller måske
etablere sig for første gang i kommunen.  
 
Du skal samarbejde tæt med fagkonsulenter, være i dialog med
virksomhederne om deres forespørgsler og kunne skabe overblik over ny
information om fremdrift og udfordringer i virksomhedernes ansøgninger, så
virksomhederne kan koncentrere sig om deres forretning.  
 
Udgangspunktet er, at virksomhederne er samarbejdspartnere, og at vi altid har dialog om alternative løsninger for virksomheden,
hvis førsteprioriteten ikke er en mulighed.  
 
Virksomhederne
skal have én indgang til kommunen, og de skal have en hurtig, smidig og faglig
kompetent betjening. Derfor vedtog et enigt byråd handlingsplanen ”Erhvervsservice
i topklasse”, som har fokus på øget vækst og jobskabelse gennem
indsatsområderne: Erhvervsservice og erhvervsvenlighed, Tiltrækning af
arbejdskraft og Transport og infrastruktur.  
 
Vi modtager
rigtig mange henvendelser fra virksomheder, flere ansøgninger og flere, der
ønsker dialogmøder, så vi har brug for to nye kolleger til at yde den bedste
service overfor vores virksomheder. 
 
Vi lægger vægt på, at du har
  • Relevant
    videregående uddannelse med teknisk- eller f.eks. samfundsvidenskabelig
    baggrund 
  • Erfaring fra
    ansættelse ved kommune, rådgivende ingeniørfirmaer eller lignende 
  • Gode interne og eksterne samarbejdsevner
Vi lægger vægt på, at du er
  • Udadvendt,
    serviceminded og ser muligheder i samarbejdet med virksomheder og forvaltninger
  • Struktureret og sikrer, at lokale og nationale servicemål opfyldes  
  • God til
    formidling – både i skrift og tale 
Dine primære
opgaver er samarbejdet med virksomhederne, intern koordinering og samarbejde, facilitering
og mødeledelse.  
 
Vi tilbyder 
Du bliver
ansat i kommunaldirektørens stabe i afdelingen Erhvervsservice, som er
virksomhedernes mulighed for én indgang til alle forespørgsler og henvendelser. 
 
Erhvervsservice
åbnede dørene i 2016 på baggrund af et solidt forarbejde i kommunen med koordinering
og optimering af tværfagligt samarbejde om virksomhedernes henvendelser.  
 
Service står
øverst på dagsordenen, og alle erhvervskonsulenter har fysisk kontorplads på
Rådhustorvet 7, hvor der afholdes møder med virksomhederne. Du får erhvervskonsulenter
som kolleger med interne og eksterne funktioner overfor virksomhederne. Tilflytterservice er også en del af Erhvervsservice med en bosætningskoordinator, som bl.a. sørger for den bedste modtagelse af nye borgere til kommunen.   
 
Du får
mulighed for stillerumskontor og en fleksibel kontorplads i forvaltningen, hvor
der vil være interne møder, du skal deltage i og samarbejde tæt med
fagkonsulenter i forvaltningen om.  
 
Vi vægter
faglig sparring højt og gør dagligt stor brug af hinandens individuelle
kompetencer. Du får høj grad af medindflydelse, stor frihedsgrad og fleksible
arbejdsforhold. Mulighed for efteruddannelse har høj prioritet. 
 
Vi vægter
åbenhed, tillid, udvikling og godt humør i hverdagen ‐ og vi forventer, at du er
indstillet på at bidrage til det. Dine nærmeste kolleger har solid erfaring fra
plan- og miljøområdet.  
 
Sønderborg bygger 
Byrådet i
Sønderborg har store visioner, og der investeres massivt i kommunen. Kommunen har
bygget nyt multikulturhus på havnen og er i gang med at bygge Hotel Alsik med
18-19 etager og et kollegiebyggeri ved havnen med 150 ungdomsboliger. Danmarks
mest moderne og luksuriøse biograf med fem biografsale er netop åbnet centralt
i byen. Der er planer om et ferieresort på Nordals med hotelbyggeri, 400
ferieboliger og vandland. Virksomheden Linak A/S bygger nyt kontor og
produktionshal. 
 
Overvejer du at flytte hertil?  
Vi har adresse i hjertet af Sønderborg,
tæt på busser, tog og motorvej – netop denne nærhed til alt er kendetegnende
for Sønderborg. Vi har storbyens karakteristika med puls, caféliv og et væld af
events og kulturelle tilbud. Samtidig finder du hyggelige landsbyer, skove, bakker,
søer og 250 km krøllet kystlinje.  
Her er åbne vidder med plads til både
udfoldelse, balance og ro. 
 
I Sønderborg
Kommune tager vi rigtig godt imod tilflyttere. Vores
bosætningskoordinator Tatjana Rode hjælper dig gerne på vej. Læs mere om
tilflytterservice på www.sonderborg.dk/tilflytter 
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Der er tale
om to stillinger, en projektstilling i 2018 og en fast stilling, normeret til
37 timer i ugen.  
Løn- og
ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening
og det respektive fagforbund og principperne i ny løn. 
 
Vil du høre
mere om stillingen kan du kontakte erhvervschef Pernille Refshauge 23 65 90 63
eller erhvervskonsulent Susanne Vestergren Koch Nielsen 27 90 69 01. 
 
Er du
interesseret i jobbet, så send din ansøgning og CV senest den 26.2.   
Vi forventer
at holde samtaler den 28.2. 2018. 
 
Du kan læse mere på www.sonderborg.dk/erhverv 

Afdeling

Sønderborg Erhvervsservice

Ansøgningsfrist

2018-02-26T22:59:59

Stillingskategori

Administration og Sagsbehandling

Kontaktperson

Susanne Vestergren Koch

Kontaktoplysninger