• fb

folkBALTICA Åbningskoncert 2017

17. maj 2017, kl. 20.00

Årets åbningskoncert er en episk musikalsk iscenesættelse af temaet “Den store Rejse”. Vi begynder rejsen i havnebyen Flensborg, som op igennem 1800-tallet udgjorde regionens centrum for handel, kultur og liv.

 

Sammen med årets huskunstner den tyske sanger og sangskriver Dota Kehr stævner folkBALTICA Ensemblet og Sønderjysk Pigekor ud af fjorden og passerer på rejsen til Nordamerika musik og sang fra Danmark, Norge, Nordatlanten, Grønland og Nova Scotia inden der lægges til ud for den amerikanske kyst, hvor vi går i land. Den musikalske rejse giver et indblik i de forskellige kulturer mellem Nordeuropa og Nordamerika og fortæller samtidig historier om mennesker og musik, der selv har foretaget rejsen. Den store grønlandske sanger Rasmus Lyberth og violinvirtuosen fra Cape Breton, Nova Scotia Kimberley Fraser repræsenterer nogle af kulturerne undervejs på rejsen. I koncertens finale kan man ved selvhør konstatere, hvordan musikken har udviklet sig over geografi og tid, når den 83-årige spillemand Dwight Lamb fra den amerikanske stat Iowa indtager scenen i forening med de talentfulde unge musikere fra folkBALTICA ensemblet.

 

Lambs forfædre udvandrede selv fra den nordjyske landsdel Vendsyssel til USA, og af dem lærte han traditionsmusikken fra Vendsyssel. Tradition møder fornyelse, unge talenter møder traditionsspillemanden, den traditionelle musik kommer hjem efter den store rejse og cirklen sluttes.

 

folkBALTICA Ensemble (DK/SH)
Huskunstner Dota Kehr (D)
Rasmus Lyberth (GRL)
Kimberley Fraser (CAN)
Dwight Lamb (USA)
og Sønderjysk Pigekor (DK) under ledelse af Harald Haugaard

Pris: 
150 - 255 kroner
Alsion 2
6400 Sønderborg
Danmark