Udsigt over Byens Havn

Indvielse af Byens Havn i Sønderborg

Kom med til den officielle indvielse af Byens Havn med folkefest d. 28. juni 2019 kl. 18.00

Velkommen til Byens Havn, et af landets største byggeprojekter, som ligger på kanten af det smukke Alssund.

D. 28. juni inviteres alle til folkefest på Byens Havn fra kl. 18.00. Aftenen kædes sammen af komiker Thomas Warberg som konferencier. Og der bliver masser af underholdning og oplevelser for hele familien – man kan blandt andet opleve:

- Akrobatik i verdensklasse med svenske Cirkus Cikör
- Kim Larsen hyldest med Anders Munch og Broderskabet
- Nordiske toner med sangerinde Kajsa Vala
- Smukke sommersange med Sønderjysk Pigekor og Drengekor
- Samtale med arkitekterne bag nogle af havnens bygninger

Aftenens program er for hele familien, og der vil ud over kunstnerne være en række ting man kan opleve. Blandt andet rundvisning i Multikulturhuset, fernisering på udstillingen Klima og Menneske i Xbunkeren, lydkunst i parkeringshuset, et klodsområde for de mindste aspirerende arkitekter, en eksklusiv tur i Point of View, konkurrencer for alle og meget mere. Samtidig er dykkerskibet ”Søløven” på besøg i Sønderborg og holder åbent skib.

Aftenen sluttes af klokken 22.00 med festfyrværkeri over Alssund, arrangeret af Hotel Alsik.

Det spændende projekt er udviklet i samarbejde med den verdenkendte, amerikanske arkitekt, Frank Gehry, og Henning Larsen Arcihtects og er Sønderborgs nye flotte bydel lige ud til Alssund med samlede investeringer på 1,5 mia. kr. 

Den nye bydel rummer blandt andet Multikulturhuset, P-hus, Havbo, Videnshuset, kollegiet og Hotel Alsik.
Se mere på det interaktive kort, hvor du kan tage på byvandring, eller læs mere på hjemmesiden.

Oplev Byens Havn