Arbejdsmarkedsafdelingen i Sønderborg søger jobrådgivere.

Vil du arbejde i en organisation, hvor udvikling, engagement
og kvalitet er i fokus? Og vil du gerne være del af et team, hvor din indsats
gør en forskel hver dag?
 
Arbejdsmarkedsafdelingen i Sønderborg søger jobrådgivere til
Jobteam.
 
I Jobteam arbejder jobrådgiverne målrettet med at matche de
ledige a-dagpenge modtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere med
efterspørgslen på det lokale arbejdsmarked. Enten via direkte formidling eller
målrettet opkvalificering. De ledige stillinger er til jobparate
dagpengemodtagere.
 
I Arbejdsmarkedsafdelingen i Sønderborg arbejder vi over
hele linjen målrettet og resultatorienteret med vores indsats, og vi lægger
vægt på, at forbinde gældende lovgivning med høj faglighed, udvikling og gode
resultater. Vi varetager beskæftigelsesindsatsen for ledige borgere i
Sønderborg Kommune, og vi har fokus på, at udvikle en sammenhængende indsats,
der har sigte på, at få borgeren i fuldtidsbeskæftigelse så hurtigt som muligt.
Herudover har vi et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv om såvel
rekruttering som opkvalificering.
 
Vi forventer af dig,
at du:
 
  • Har kendskab til eller erfaring indenfor
    beskæftigelsesområdet – gerne dagpenge 
  • Evner at sætte dig ind i lovgivningen og de
    muligheder, der findes for at kunne tilrettelægge en individuel og målrettet
    indsats mod selvforsørgelse 
  • Har kendskab til arbejdsmarkedet og gerne
    erfaring med at vejlede herom 
  • Kan møde borgeren med respekt og evner at
    inspirere og motivere 
  • Har en god social forståelse og skarpe
    kommunikationsevner både i tale og på skrift 
  • Er procesorienteret og kan træffe beslutninger 
  • Er indstillet på, at IT-værktøjer indgår som en
    naturlig del af arbejdet, da der stilles store krav til dokumentation i
    sagsbehandlingen 
  • Evner at arbejde i en politisk styret
    organisation, hvor ny lovgivning ofte stiller krav til omstillingsparathed og
    ikke mindst en høj effektivitet 
  • Kan have mange bolde i luften i en hektisk
    hverdag og samtidig arbejde systematisk og metodisk 
  • Har blik for muligheder frem for begrænsninger
    og kan indgå i teamsamarbejde 
  • Har styrken og robustheden til at arbejde i en
    organisation under stadig forandring 
  • Har relevant uddannelse 
 
Arbejdsmarkedsafdelingen i Sønderborg består af ca. 200
medarbejdere.  
 
Tiltrædelse: 
1. februar 2019 eller snarest muligt. 
 
Hvis du vil vide mere om stillingerne, kan du kontakte teamleder Rie Bramsen 88
72 54 81 eller faglig koordinator Michaell Møller på tlf. 88 72 6781.
 
Ansøgningsfristen er 13. december 2018. Der holdes
ansættelsessamtaler den 18. december 2018.
 
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset
køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.
 
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” og
vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag. 

Afdeling

Job og Velfærd

Ansøgningsfrist

2018-12-13T23:59:59

Stillingskategori

Administration og Sagsbehandling

Kontaktperson

Ulla Berg Frandsen

Kontaktoplysninger