• Andens verdenskrig

Andens verdenskrig

12. dec 2018, kl. 19.30

Liva på jul

Café Livas flagskib – den årlige, nyskrevne julecabaret af Jacob Morild – har gennem 30 år været et tilløbsstykke med dens revselse af højtidens ulyksaligheder som et overflødighedshorn af forbrug, flæsk og fedt, og værst af alt familietvang! Og spørgsmålene står som altid i kø: Er julemanden på overførselsindkomst resten af året? Den dér lille Nisse, der rejste… var det noget med 24-årsreglen? Bli’r man i sort humør, hvis julen ikke er hvid?
Alt i alt en blanding af sort satire, crazy komik og musikalsk vanvid udsat for 4 herrer i deres bedste alder – nemlig panikkens!

Den populære julecabaret, som i 2016 var nomineret til en Reumert, drager nu fra Nyhavn i København ud på turné i landet med et stærkt hold – flere kendt fra Sønderborg Sommerrevy – og vi hilser dem velkommen på Sønderborg Teater til en morsom og tankevækkende aften i julemåneden.

Cabaret af Jacob Morild og Morten Wedendahl
Medvirkende: Jacob Morild, Karsten Jansfort
Musik: Thomas Pakula og Morten Wedendahl
Produktion: Café Liva, www.cafeliva.dk

Pris: 
kr. 125 - 230
Strandvej 1
6400 Sønderborg
Danmark